Flere af medlemmerne af bestyrelsen i Fremtidens Aalborg bor i områder, der bliver meget direkte påvirket af planerne om en Egholm-motorvej. Lisbeth Gjørtz Fast og hendes familie i Hasseris Enge skal have ført linjeføringen for motorvejen lige gennem deres hjem. Karin Rasmussen og John Axel Hvistendahl Nielsen i Drastrup skal have motorvejen til at gå lige forbi deres hjem. Men dette handler om mere end om deres hjem. I Hasseris Enge findes der flere arter, der er beskyttet ifølge EUs naturbeskyttelsesdirektiver. Og boringer i Drastrup leverer drikkevand til store dele af Aalborg.
Herover kan I se det brev, Lisbeth har modtaget.
I Fremtidens Aalborg vil vi hermed gerne opfordre alle modstandere af dette motorvejsprojekt til at sende en protest til Transportministeriet over tinglysningen af vejlinjerne, da projektet gennemskærer ca 40 hektar jord og påvirker levesteder for flere bilag IV-arter (i Hasseris Enge og på Egholm) og vigtigt vandindvindingsområder i Drastrup.
Skriv til Transportministeriet, Frederiksholms Kanal 27, 1220 København K – email trm@trm.dk.
Comments RSS Feed