Fremtidens AalborgFællesinitiativet for et alternativ til Egholm-motorvejen

I 1967 planlagde myndighederne i Vancouver at føre en motorvej igennem byen, tværs igennem Chinatown. Motorvejen ville have adskilt bykernen fra havnefronten.

Vancouver var vokset voldsomt efter 2. verdenskrig, og på det tidspunkt, hvor motorvejsplanerne kom frem, havde byen tæt på 1 million indbyggere. Flere og flere fik bil, og beboere og virksomheder begyndte at rykke ud af downtown til forstæderne. Den indre del af byen, hvor der var sociale problemer, blev hårdere ramt. Planen var nu at forbinde Greater Vancouver med Trans-Canada Highway.

Men borgerne i de områder, der ville blive berørt, indledte en protest mod motorvejsplanerne. Bystyret måtte efterhånden sande, at de ikke havde finansiering til at få gennemført motorvejsplanerne. Modstræbende begyndte man at mødes med motorvejsmodstanderne, der efterhånden udvidede deres protest til ikke kun at gælde de planlagte eksproprieringer, men til at kritisere de ideer om den fortsatte planlægning af Vancouver, som bystyret havde. Der var planer om store viadukter, og de blev da også gennemført – men under store protester. Men i 1970’erne voksede motorvejsmodstanden overalt i Canada – der var også motorvejsplaner i Toronto – og der kom nye politikere til, som under indtryk af protesterne opgav motorvejsplanerne. Det blev et vendepunkt i byens historie.

I dag er Vancouver den eneste storby i Nordamerika uden en stor motorvej gennem byen, og en by hvor fodgængere cyklister har gode vilkår. De forhadte viadukter blev revet ned i 2016. Og Vancouver har i undersøgelser den ære at være den storby i Nordamerika, som borgerne er mest tilfredse med at bo i.

By Hans Hüttel

---