Fakta

Motorveje og udvikling

24 apr , 2016  

1458551154_scanpix-20160321-075035-a

Det er en mærkelig debat, der kører om, hvorvidt motorveje er synonym med udvikling. Orla Hav prøver at bevise det via nogle almene betragtninger om vikinger, vikingeskibe og jernbaner, Erik Thyge Nielsen kalder motorveje en livsnerve og mener at kunne se en masse udvikling langs Vendsyssels motorveje (?) og Jørgen Kristensen kaster sig ud i forskellige videnskabelige vurderinger uden entydig konklusion.
Jeg tænkte derfor, at jeg lige ville undersøge, hvordan det egentlig står til i Vendsyssel. I det følgende sammenligner jeg de tre kommuner, der har en motorvej, med den ene – Jammerbugt – som ikke har. Danmarks Statistiks hjemmeside giver nogle udmærkede redskaber til at vurdere forskellige tal igennem de sidste ca. 10 år.
Resultatet viser, at det er Jammerbugt, der klarer sig bedst både hvad angår befolkningstal (minus 1,3 %, resten: minus 2,3 %), antal 20-29 årige (plus 8,8 % mod resten plus 5,3 %) og arbejdsløse (minus 34,7 %, resten: minus 33,9 %). Og 4/1-2016 kunne man endda læse i Nordjyske, at Jammerbugt kommune har ”jubelvækst”! 
Når det er sådan, skyldes det måske netop, at der ikke er en motorvej, som dræner det lokale og får næsten alle til at køre langt væk for at handle, arbejde eller drive virksomhed. Jammerbugt kommune har et selvstændigt liv. Unge mennesker kan lide lokale miljøer og lokale butikker, det samme kan turister. Jeg tror på ingen måde, at en motorvej til dette område vil give positiv effekt. Ingen kan i alle tilfælde nægte, at der findes effekter, som trækker nedad.
Nordjysk udvikling har også noget med områdets hovedby at gøre. For Aalborg vil det være en katastrofe, hvis der føres en motorvej over Egholm og gennem de flotte naturområder mod vest. Aalborg skal blive ved med at være attraktiv, ellers gider ingen da at flytte her op. Én enkelt støjende motorvejskorridor er nok. Vi skal i stedet samle den fjordkrydsende trafik her, bygge nødvendige udvidelser og støjisolere bedre.

By


Skriv et svar