Et af motorvejstilhængernes yndlingsargumenter for at have flere motorveje er at flere motorveje giver færre trafikpropper. Men det er faktisk ikke en mangel på veje, der skaber trafikpropperne – det er bilisterne. Hver eneste gang, der sker en lille forstyrrelse af trafikstrømmen, forplanter forstyrrelsen sig gennem hele systemet. Her er en lille video på engelsk om årsagen til trafikpropperne. Konklusionen er den kedelige: Hvis køretøjer altid har den samme indbyrdes afstand, kan vi forhindre trafikpropper, og alle kan komme hurtigere frem.
Én løsning er den dyre og meget højteknologiske, nemlig selvkørende biler – men også selvkørende biler skal stoppe, hvis en høne (eller et menneske) vil over vejen. Der er også en anden og mere velkendt løsning, nemlig kollektiv trafik. I et tog er afstanden mellem togvognene altid den samme, hvis koblingerne virker som de skal. Selvfølgelig vil forstyrrelser i togdriften forplante sig på præcis samme måde som forstyrrelser i biltrafikken, men her gælder det så om at sørge for at afstanden mellem kørende tog så samme jernbanenet er tilpas høj.
Comments RSS Feed