I Politiken i dag er der et indlæg i debatsektionen forfattet af to medlemmer af Fremtidens Aalborgs bestyrelse. Her er hvad Anders og jeg skrev:
af HANS HÜTTEL OG ANDERS WESTED, UNIVERSITETSLEKTOR OG IT-MEDARBEJDER
PÅ DET seneste har der i Politiken været fokus på Næstvedmotorvejen og de svært gennemskuelige beslutninger, der ligger bag dens linjeføring.
Og vi har set Morten Bødskovs videobudskab om tomme jyske motorveje.
Bødskov har jo ret! Der er noget galt med mange af de motorvejsprojekter, der præger landet uden for hovedstadsregionen.
I Jylland oplever vi ofte, at lokale politikere i skøn forening med lokale entreprenører bruger motorvejsprojekter til at profilere sig. En ny vej skaber jo arbejdspladser nu og her. Spørgsmålet er så, om vejene skaber udvikling på sigt. Realiteterne viser ofte noget andet, for vejen kan lige så godt trække energi ud af landdistrikterne som det modsatte.
Der er f. eks. ikke sket det store i hælene på motorvejene til Lolland-Falster eller til Hirtshals. På Hirtshalsmotorvejen ved Hjørring, som åbnede i 1996, kører der i dag kun 7.200 biler. Altså ca. det samme som på landevejen mellem Roskilde og Greve Strand, hvor man vist aldrig har overvejet en motorvej.
Ved Aalborg arbejder en række politikere ihærdigt for en tredje Limfjordsforbindelse, på trods af at der kun er langsom trafik i Limfjordstunnelen en halv time på hverdagsmorgener.
Man har valget mellem en vestlig løsning for 6-7 mia. kr., som går tværs gennem en række værdifulde naturområder, herunder Limfjordsøen Egholm, og en udvidelse af den nuværende tunnel.
De mest motorvejsglade politikere vil have den vestlige løsning, og da vest og øst skulle sammenlignes, havde Vejdirektoratet omformet det østlige alternativ til at bestå af i alt 12 spor ved Limfjordskrydsningen, 6 i hver retning. Og det til en trafikmængde, der svarer til, hvad der kører på Farummotorvejen! De vaklende lokalpolitikere – sådan nogle er der også – hoppede på den og troede, at de to projekter var næsten lige dyre. De valgte vest. Og deres holdning blev senere adopteret af partierne bag ‘ Det grønne trafikforlig’. Konsekvensen er, at der i øjeblikket er planlagt et motorvejsprojekt ved Aalborg, som er 3-4 mia. kr. dyrere end nødvendigt.
Det er over 1.000 kr. pr. dansk skatteborger! Et ekstra rør ved den nuværende tunnel vil være fuldt tilstrækkeligt.
ET ANDET eksempel er ideen om den såkaldte Hærvejsmotorvej på Den Jyske Højderyg, som er lanceret af en komité af lokalpolitikere og chefer for store virksomheder. Der er tre forslag til, hvor en sådan motorvej skal gå, og hvert af dem hævdes at ville skabe en aflastning for E45. Men mange kritiserer forslagene for ikke at aflaste nok, og så opnår man jo bare at bruge en masse penge og ødelægge en masse natur.
Det virker mere oplagt at udvide E45 til 2 gange 3 spor.
Hærvejskomiteen ønsker at starte byggeriet med en etape fra Viborg mod Silkeborg, hvor motorvejen skal krydse motorvejen mellem Aarhus og Herning. Der er forslag til flere linjeføringer, men uanset præcis hvor motorvejen placeres, vil op mod 20 pct. af strækningen ligge i områder med værdifulde landskaber, og der vil blive lagt beslag på store naturarealer.
Ligesom der er en Hærvejskomité, findes der en komité, som arbejder for den dyre motorvej vest om Aalborg. I dag er Region Nordjylland aktivt involveret i det politiske arbejde for netop denne linjeføring – også økonomisk – til trods for, at der er dobbelt så mange nordjyder, som ønsker den østlige linjeføring (undersøgt af Jysk Analyse A/S maj 2014).
Motorveje påvirker ofte miljø og livskvalitet negativt. Der er betydelig modstand mod planerne rundt om i Jylland.
Men det ser de ivrige politikere tydeligvis stort på. Historierne om disse politikere er påfaldende ens: For at profilere sig selv arbejder de sammen med erhvervsfolk om at få en motorvej til deres lokalområde, koste, hvad det koste vil. Og Vejdirektoratet agerer ofte loyale fødselshjælpere til projekterne, selv om der kan peges på bedre og billigere alternativer.
I sagen om en tredje Limfjordsforbindelse er der desuden blevet set stort på demokratiske principper. Indsigelsesperioden blev placeret midt i sommerferien. Den kolossale mængde indvendinger, som alligevel kom, blev afvist fra ende til anden. Det blev gjort umuligt at klage over faktuelle fejl i rapportens afsnit om naturpåvirkning.
Og linjeføringen blev besluttet på baggrund af møder, der lå, før høringsfasen var afsluttet.
Det værste ved alt det her er, at de overflødige motorvejsprojekter kan ende med at gøre uoprettelig skade på naturen og koste mange milliarder kroner, penge, der kunne skabe udvikling i Danmark på langt bedre måder.
Comments RSS Feed