Nordjyske Søndag bragte i går en artikel, hvor Louise Faber fra Fremtidens Aalborg mødes med regionsrådsformand Ulla Astman. Desværre kan vi ikke linke til artiklen her, da den er bag Nordjyskes betalingsmur. En stor del af artiklen handler om den politiske proces om vedtagelsen af Egholm-motorvejen.
Louise siger bl.a.
Politikerne har deltaget i debatten i rigtig mange år. Men der er mange borgere, der ikke har deltaget i den. Eksempelvis tilflyttere som min mand og mig. Jeg synes, man forsømmer de forpligtelser, man har over for os, der her og nu bor i området og skal leve med en ny motorvej. Der er ikke en åben idéfase, hvor man involverer os og siger: ” Hør her, vi har nogle trafikale udfordringer, hvordan synes I, vi skal prøve at løse dem?”. Den sommer (i 2011, red.) kunne vi kun forholde os til to helt bestemte linjeføringer, enten en Egholm-forbindelse eller et ekstra tunnelrør.
Ulla Astman siger:
Det vigtigste er, at vælgerne kender kandidaternes program.Det valgprogram, jeg og mit parti gik til valg på, siger tydeligt, at vi går ind for en Egholm-forbindelse.Så der er ikke stukket noget under stolen. Enkelte af mine partifæller har i valgkampen sagt, at de mente noget andet, men det har vælgerne så også vidst. Nu er der truffet en helt legitim beslutning, og jeg har det faktisk skidt med, at der er nogle, der nu siger, at de vil bekæmpe den. Jeg synes desværre, de signalerer, at de ikke vil respektere demokratiet.
Comments RSS Feed